Det plejede at være et helligt hus. Nu foregik det guddommelige sus mellem stregerne på toiletsæderne. Håndvasken, var stedet hvor man mærkede åndens stødende tilstedeværelse. Korset hang stadigvæk på sin plads; bagerst i tilbedelsens sal. Hævet over ordinær standard.

Jesus, var stadigvæk naglet fast til plankerne med reb og søm. Jomfru Maria hægede sig fast med omklamrende ben og arme. Hovedet tilbagelænet i et fastfrosset dyrisk brøl med hans erigerede lem, dybt begravet i hendes bløde indre. Det var ikke blod der dryppede ned fra Jesu fod i døbefonten, men vin fra druemarkerne i Mendoza. Den langsomme iltning af gudernes nektar fik det til at smage djævelsk godt.

Musikken bragede højt ud fra tårnene i hvert hjørne. DJ’en messede om nådig overtrædelse af de 7 dødssynder fra sit alter; placeret lige over døbefonten, hvor kun de særligt indbudte havde adgang til de gratis dråber tildelt af manden, der ofrede et helt livs branderter, for at vi andre kunne nyde et liv, lig kongernes middelalderlige dekadente fester med lysten og liderligheden som centrum.

Her var alt tilladt, hvis man kunne finde sig en kortvarig mage i mylderet af mennesker, der hungrede efter nogen at hengive sig til. Her var kødets trang, ikke begrænset til de klassiske dyder.

Fra loftet hang der gigantiske bure med nøgne kvinder og mænd, krydset op med pinkpelsede håndjern, frivilligt fanget i underkastelsens spil, med akten dalende i en lind strøm nedover den dansende flok, der nærmede sig et paradisisk klimaks. Højdepunktet, hvor tid og sted blev irrelevant.

Det var de tilfældige øjne man druknede i; det henkastede smil og læbernes fugtige grådige møde, der afgjorde om det var blevet tid til at lade safterne flyde frit. Her var flertallet i et parforhold med nogen, hvis man altså spurgte.

Personligt var jeg holdt op med at tro for mange år siden, men her var der en religion som jeg trofast kunne tilslutte mig, hvis bare de gad at spille noget mere med AC/DC.