Og nogen gange har det virket som om at jeg aldrig ville nå i mål inden min afrejse, men nu kan jeg med sindsro sige at jeg er ved vejs ende.
Her kommer så et par gode råd til andre der påtænker at tage afsted på en lang rejse som min.
FORSIKRING
Vær opmærksom på dine forsikringer. Typisk er dit rejsegods kun dækket 3 måneder og det er ikke alle forsikringsselskaber, der kan tilbyde dig mulighed for yderligere forlængelse. Til gengæld har Gouda der står for min rejseforsikring (hospital o.s.v.) været der for mig og jeg er nu forsikret så godt det kan lade sig gøre. Turen igennem forsikringsmøllen har også gjort, at jeg har fået et bedre tilbud hos Alka på min indboforsikring, end den jeg har endnu hos IF.
Faktisk så godt at de tager den halve pris i forhold til IFs “fantastiske” priser. Besparelsen har jeg så fornuftigt brugt hos Gouda, hvad der er sparet er tjent.
MEDICIN & VACINATION
Du skal have flere skud end du tror, men er du medlem af Danmark får du refunderet 50% af prisen. Medicin skal du også have med så budgetter med det fra starten af, så bliver du ikke overrasket over prisen.
HVAD SKAL JEG HAVE MED
Det er selvfølgelig individuelt, hvad du får brug for, men gå din pakkeliste nøje igennem og tænk så mange scenarier igennem som det er muligt. Mange gange vil du finde ud af at du slet ikke har brug for det du tror, du har brug for. Jeg kan selvfølgelig ikke vide præcist om det jeg har pakket er korrekt, men jeg har brugt meget tid på at læse på diverse backpacker-fora.
Gør det, det kan betale sig i den sidste ende og jeg ved med sindsro nu, at jeg har det jeg skal have med og ikke alt muligt bras, som jeg kommer til at bande og svovle over at jeg ikke fik med. Ved den sidste vejning landede vægten af min rygsæk på 13,8 kg – så har jeg plads til en sovepose, hvis jeg får behov for det på min rejse uden at det ligger for meget vægt til.
PLANLÆGNING
Planlægning er godt, men min erfaring fra bl.a. min tur gennem USAs vestkyst, har lært mig at det bedste er, at pakke sin bagage, bestille billetten og så afsted. Du får de bedste oplevelser og de fedeste minder på den måde – der er selvfølgelig et stort moment af usikkerhed – det giver også mere hår på balderne.
Det der til gengæld skal være styr på er visum så brug Udenrigsministeriets hjemmeside og tøv ikke med at kontakte den enkelte ambassade, hvis du har den mindste tvivl. F.eks. kan du få problemer, hvis du kun har en enkeltbillet til den første destination, fordi nogle lande vil have en garanti for at du forlader landet igen i form af en udrejsebillet.
Jeg har gjort det at jeg tog ind til den argentinske ambassade, hvor jeg har fået et rejse-certifikat, der giver mig mulighed for at rejse ind i landet uden udrejsebillet. Umiddelbart skulle der ikke være noget i vejen for bare at bestille en enkeltbillet de fleste steder, men man ved aldrig om den tolder man møder på sin vej har en anden opfattelse, af de aftaler der ligger i mellem vores lande.
Næste gang jeg skriver bliver det fra PAX Hostel. Pas godt på hinanden til vi ses igen om laaaang tid.
/Mike