Det kan lade sig gøre

Det er lykkedes. Jeg har stoppet tiden. Lige nu er jeg igang med at leve min drøm og for en stund har jeg fundet et roligt sted, der giver mig fornyet energi.

Det er et sted de fleste kun bruger 1 eller 2 dage på at besøge. Bare lige se den gamle by og så tage en bunke billeder inden turen går videre til Montevideo.

Indrømmet her er ikke umiddelbart meget at se. Der er den gamle bydel, som engang blev brugt som smuglercentral. Der er den lokale tyrefægterarena som nu er nedlagt fordi den er ved at falde fra hinanden – men det stoppede mig ikke fra at gå ind i midten af ringen! Der er en række interessante gamle nedlagte fabrikker, der står tilbage som monumenter over en tid der engang var. Der er også en gammel nedlagt togstation, der nu er indrettet som museum og hyggelig cafe – med aircondition og der er nogle dejlige strandarealer. Der bor omkring 26.000 mennesker, her er fredeligt og meget roligt. Alle kender hinanden og ingen vil berøve dig. Og alle er nysgerrige efter at vide, hvem du er – særligt, hvis du gør som mig og bliver hængende.

 

sculpture-colonia

 

Så finder du pludselig en god lille lokal restaurant, der udover den dejligste mad har en fantastisk Café Doble med en styrke og smag, der kan få den sureste person til at putte et smil på læberne igen. Gibellini er navnet og forleden aften, blev jeg inviteret med indenfor efter lukketid til en gang humle og den dejligste pot jeg længe har smagt. For det er en af de dejlige ting ved Uruguay og særligt her i Colonia. Mange folk her ryger pot dagligt og vi taler ren pot uden alt muligt lort – den rene vare, der gør dig glad i låget, gør dig høj på en dejlig måde. Her deler man de gode varer med hinanden!

Interessant er det også at Uruguays præsident, José Mujica er igang med at legalisere pot bl.a. fordi han ikke kan se fornuften i at det er ulovligt at gøre, hvad de fleste alligevel gør.

Mine dage her går med at nuldre rundt og lave lidt mad, skyde billeder af maden, skrive om den og nyde den bagefter. Om aftenen sidder vi udenfor, hvis vejret tillader det og taler om livet, mens vi nyder en stille whiskey og måske en lille joint. Jeg bor på El Viajero Hostel, hvor min ven Pablo er manager. Jeg mødte ham sidste år i Buenos Aires, hvor han var manager på PAX Hostel – Og jeg fik den første overnatning gratis. Det var bare lidt synd at der var fyldt på El Viajero Hostel. Så istedet for måtte jeg “nøjes” med at overnatte på det hotel, som han også er manager for. Man siger ikke nej til gratis luksus.

 

street-colonia

 

Egentlig skulle jeg have været på vejen igen på mandag, men som det ser ud nu bliver jeg nok hængende et stykke tid endnu. For mig er det at være tranquilo blevet min hverdag … altid mañana, mañana. Og når det så bliver fredag og lørdag ligger der en fantastisk “lille” klub der hedder, TresCuatro, 3 blokke fra El Viajero Hostel, hvor der altid er livemusik. Den seneste koncert igår var noget af det sygeste Jazz Folk Rock jeg længe har hørt. Bandet hedder Trio Ibarburu og du kan selv lytte til dem her.

I mellemtiden håber jeg at alt er vel derhjemme. Jeg vil gå igang med at pleje mine tømmermænd med en omgang Metallica og noget rugbrød jeg fandt i det lokale supermarked. Yes du læste rigtigt! Rugbrød! Måske en lille løbetur senere fordi i nat går det nok løs igen. Hell Yeah!

Ciao

/Mike