Vi kaldte ham Doktor Død. Det var her vi landede hver aften lige før midnat efter en lang dag på gader, stræder og barerne i Asheville, hvor vi havde hustlet poetiske summer fra de tilstrømmende turister. De kom altid langvejs fra for at besøge den lille by der var kendt for sit dekadente kunstnermiljø, Thomas Wolfe, Mikrobryggerier på hvert et gadehjørne og alskens stoffer. Og måske vigtigst af alt …

Asheville var også kendt som byen med de fleste festivaler på hele østkysten. Hvert femte minut startede en ny festival; Love Fest, Beer Fest, Art Fest, Music Fest, Hotdog Fest, Burger Fest, Pizza Fest. Var der bare et glimt af en chance for at mødes i festligt lag, og trække turister til, så blev der stablet en ny festival på benene. Hurtigere end nogen kunne sige ØL … Byen var stor nok til to egoer som Mr. E.C. og jeg; så længe at der var rigelige mængder Whisky, Weed, Kvinder og naive turister, der troede at deres digt som de slap $10-20 for var ganske unikt.

For det meste var det var altid de samme stikord vi fik og de samme pladderromantiske forventninger. Det var deres drømme og vi manglede penge til nattens eskapader i Helvedes Pandemonium hvor Doktor Død regerede. Fra tid til anden var der bonus, når en perverteret fordrukken stodder skulle spille smart overfor pigen han havde flået med i byen, der lå trygt ved Blue Ridge Mountain og Black Mountain. På en sådan dag kunne vi få ord som: Blåhval, Discovery Channel, Analsex, Golden Retriever og Vodkashots. Den slags stikord var guld værd at få fordi så var man sikker på at Doktor Død, ville omsætte en friskskrevet kopi til sin egen private samling, til friske forsyninger af Glenlivet; og adgang til den hemmelige lounge bagved baren, som kun de særligt udvalgte fik lov at hænge ud i. Hvis vi kun havde fået bevilliget ophold to gange på en uge, havde det været en helvedes dårlig uge, fordi det betød at man havde været nødsaget til at forlade stedet klokken to om natten sammen med de andre stakler …

Og det passede os rigtig dårligt, fordi vi var på en streng diæt. Vores mål var at finde sandheden!

Mr. E.C. og jeg havde oprindeligt mødtes i en fælles tråd på Instagram. En forvirret ung knøs havde fundet en gammel skrivemaskine; ofret sin forstand med en rød flaske Johnnie og troet at han var mægtig sej, når han nu havde drukket sig mod til og ville lege med i poeternes dødskarrusel. Derfor havde han tagget Mr. E.C. og undertegnede i hans post, hvor han redegjorde for sine tanker om ulykkelig kærlighed. Flertallet af ordene var lånte fra alle verdens hjørner, inklusiv vores. Efter vi begge havde givet knejten en voksen opsang og en velmenende formaning om ikke at give op, begyndte en lang række af korrespondance. Breve strøg frem og tilbage over det mægtige Atlanterhav. Det viste sig at Mr. E.C. residerede i byen Asheville og jeg var på det tidspunkt ved at lægge sidste hånd på min næste flugt. Som sædvanlig havde jeg ingen planer. Kun en enkeltbillet til NYC. Men nu var der en anden der delte passionen for gamle skrivemaskiner og Glenlivet; Single Malt, 12 år gammel.

Jeg ankom en sen aften til Asheville efter en forbistret omvej, der havde bragt mig til Charlotte, NC, før jeg kunne hoppe på en Greyhound. Som aftalt ventede Mr. E.C. i sin bundsolide rustbunke. Hurtigt blev jeg fragtet hen til min seng, Hos Bon Paul & Sharky’s beliggende på Haywood Rd, hvor jeg kylede min rygsæk ind på den eneste ledige seng; bundkøjen i rum nummer tre, overfor etagens eneste toilet. Derfra hankede jeg op i Lucy, min gamle Hermes Baby 53 skrivemaskine. Vi skulle på bar og skrive Street Poetry og drikke Whisky. Det var her jeg blev introduceret for Doktor Død og Helvedes Pandemonium, der også gik under navnet Altamond. Til forskel fra El Loco Conejillo skulle man kun melde sig ind en gang. Og man fik et rigtigt medlemskort, der gjorde det muligt at komme og gå som man ville indenfor barens åbningstider; og bestille drikkevarer i baren. Så snart vi havde fået banket skrivemaskinerne op på disken gik ordvekslingerne igang. Hurtigt fik jeg udfordringen der forsejlede “The Disputed Generation’s” fatale skæbne. Det skete med ordene “Beer” og “Vagina” som Mr. E.C. bad mig skrive et digt om. Så var stilen li’som lagt og vi blev tildelt adgang til de hellige haller af Doktor Død med en flaske af de dyrebare dråber, der var vores foretrukne medicin.