Hendes mand havde altid været lidt af et pjok. Men hans daglige bankgerninger havde gjort tilværelsen økonomisk let. Så let at hun røvkedede sig. 

Hun levede mest når hendes daglige dont i smykkebutikken skulle udføres. Det var hendes eget design. Det var ikke en guldmine. Kun nok til at drømmen om at køre solo, stadigvæk ventede i horisonten. I det mindste var der et lille plus på kontoen når måneden var omme.

Hver aften legede hun dydig Hausfrau, når hun diskede op med lånte anretninger fra de mange delikatesseforretninger, spredt ud med gavmild hånd langs gaden med de lækre herskabslejligheder, der lå i behagelig gåafstand til vandet.

I starten lavede hun selv maden, men efterhånden som gassen var feset ud af ballonen, og finanserne rigelige, blev hun ligeglad. Idioten fattede alligevel ikke en skid efter det tredje glas Amarone.

De prøvede også på et tidspunkt at reproducere sig selv. Men hans sædceller var tørret ind. Det var som om, at de også havde opgivet ævred. Sex havde de ikke haft i årevis. Han var altid for stiv. Og hver aften, mens hun prøvede at se ud som om, at hans daglige pengebedrifter interesserede hende, sad hun og fantaserede om, at han ville kløjs i rødvinen.

Hun hadede sit liv. Hun savnede lidenskaben, passionen. Hun trængte desperat til at en mand ville spille pik udover hendes svedige krop, efter at han havde gennempulet hende fra ende til anden. Hun længtes efter at føle sig som en billig luder, der var blevet udnyttet af en rigtig beskidt mand, der kun tænkte på hende som et tarveligt hul, der bare skulle fyldes ud.