Jeg burde være gået i seng. Men i nat er det mig, der må spille den søvnløse part. Jeg røg en bønne, for at se om det ville hjælpe på dig. Dit hjerte virker roligere nu. Jeg søger ind i min egen verden. Der hvor mørket bor. Der, hvor jeg nogen gange bliver til et af mine alteregoer; m1k3 10f1 – Jeg går i cybermode. Min hjernes flyvske processer bliver til 1 og 0 – På den måde kan jeg rejse med lysets hast gennem nattens univers. Teknisk set kan jeg flyve rundt om jorden på 133 millisekunder. Det er en rejse på 40.000 km. Det betyder at rejsen til dit hjerte kan gøres på mindre end et halvt millisekund. Det forklarer en hel del.
Igår eftermiddag, da du sendte mig en sms, skabte du en kortvarig elektromagnetisk forstyrrelse. Midt i en telefonsamtale kom din besked. Alt lyd forsvandt, selvom forbindelsen stadigvæk var aktiv.
Jeg er begyndt at læse mig igennem dit univers. Der er så meget at jeg holder mig til det fremhævede. Jeg tror ikke du har været syg. Du har bare måttet kæmpet en brav kamp for at blive fri som menneske. Det er systemet, der lider af en permanent fejlslutning. En fastlåst kollektiv forventningsafstemning om at man er lykkelig når man har det af røven til. På tekst-tv falder jeg over en nyhed om at Kolding Kommune har oprettet en profil på Tinder, fordi de gerne vil gøre opmærksom på at der er 15.000 singler i Kolding.
Det er samfundets logik. Kom bare og se, der er 15.000 at vælge mellem. 7.500 hvis du foretrækker et køn. Men jeg tror de 98% af dem er så bedøvet af den alt-op-ædende illusion om pengespillet, at de slet ikke er i stand til at kunne elske andre end dem selv. Nogen gange får jeg ondt af dem, men så minder jeg mig selvom at Samfundet, er et stort iscenesat rollespil, hvor dem med de bedste papirer får frit spil til at skifte maske og karakter, hvergang de kan opnå flere penge. Så kan de sige til sig selv at de bare gør deres arbejde … Fordi ingen skulle da for pokker mene noget og ærligt turde stå ved det.
Der er så meget som jeg glæder mig til at tale med dig om. Der er en glæde i dig som jeg mærker når vi er sammen … både i cyberspace og IRL … Min telefon siger at 59% af alle mine opkald og beskeder er med dig. Men deri er slet ikke regnet alle vores e-mails med. Der fylder du 50%. Det vil sige at du lige nu fylder 109% … mindst … Jeg har bidt mærke i din lille _tegn-fetisch_ … Du har nok fundet min … for længst …
På det sidste har jeg lagt mærke til, at når jeg bruger den indbyggede stavekontrol så vil den ikke hjælpe mig med de frække ord. Canabis bliver ikke foreslået rettet til Cannabis, men til Canalis. Kuse bliver foreslået til; kues, kyes, luse, muse, kusk, kube, kule, kune, kupe, kure, buse, duse, fuse, huse, ruse, suse, tuse, kue, knuse, kruse, kuske, men ikke Kusse.
Det er som om at vi ikke må bruge de ord; at de er forkerte. Det er en form for censur. Det starter i det små. Manipulationerne. Stille og roligt er flertallets selvstændige tankeaktivitet blevet ledt i en bestemt retning. Jeg tror ikke på at det er en konspiration, men det er tankevækkende at computeren bliver leveret med et indbygget digitalt ord-politi, der fortæller dig, hvilke ord der er tilgængelige.
Hvad bliver det næste?