Et sted derude venter livet og de store oplevelser. Oplevelser, der forandrer dig. Forandringer du vil sætte pris på, hvis du har dit liv kært. For det er, hvad du har at se tilbage på når hele er slut.
7 Januar 2013 var dagen
Dagen hvor jeg sluttede en cirkel. Det var dagen, hvor jeg begyndte at besøge de sidste steder Che Guevara var i live og hvor hans krop blev vist frem for offentligheden den 9. oktober 1967. I La Higuera døde han på et koldt sten gulv i en lille skolebygning. Hans krop blev fyldt op med koldt bly. Der er mange myter om dette fascinerende menneske og jeg spekulerer ofte på, hvad der gik gennem hans hoved, da han indså, at det var forbi for ham. I elleve måneder havde ca. 50 mænd leget gemmeleg med den Bolivianske hær.
I starten havde de en række vellykkede angreb, der kunne have startet endnu en revolution på disse breddegrader. 8. oktober blev han fanget lige uden for La Higuera i Churodalen. De var kun 17 mand tilbage af den oprindelige gruppe. 5 mænd nåede at flygte. 3 cubanere og 2 bolivianere. Che Guevaras sidste ordre var at splitte sin gruppe op, så der ville være større chance for at nogen af dem overlevede. Fra sin barndom af, legede han gemmeleg i skoven omkring hans barndomshjem i Alta Gracia. Især, når han havde en uoverensstemmelse med sine forældre.
Ches far skriver i sin biografi om sin søn, at det var umuligt for nogen at finde Che når først han nåede skoven. Han var ekspert i at gemme sig, og det var en af de evner, der hjalp med at gøre ham til en dygtig guerilla soldat. Det endte den 8 oktober 1967. Det tog 650 soldater, der var på konstant jagt efter ham de sidste 4-5 måneder. Che og hans gruppe lavede samtidigt en række store fejl, der efterlod dem uden noget som helst, udover det tøj de bar på kroppen og deres våben.
Da de fangede ham var hans uniform ved at falde fra hinanden, og den var iturevet flere steder. I elleve måneder han havde ingen andre klæder. Han havde gået og sovet i sin uniform. Iført det samme tøj, så længe får mig til at se for mig, hvordan de nærmest kunne flå den af ham i få snuptag. Som sko, havde han en enkelt læder stykke viklet omkring anklerne med en tynd snor og indenunder bar han tre par sokker på hver fod. Hans hår var ikke blevet vasket i flere måneder, det var rodet og lugtede forfærdeligt ligesom hans lange skæg.
På vej mod katastrofen
En af de største fejltagelser, som formentlig kostede ham livet i sidste ende, var, at han glemte sin vitale astmamedicin under en mislykket rekonosering. Jeg tog turen gennem den tætte skov i La Higuera ned til Churo dalen. Luftfugtigheden i dette regnskovslignende element var en hård tur at gennemføre.
Det var samtidigt meget følelsesladet for mig at klatre de næsten 600 meter dybt ned i dalen. Lige der for mere end 45 år siden, var der en kamp på liv og død. Det var en meget ulige kamp med de mange soldater stationeret der, og det er stadig en uhyre stor præstation for de 5 mænd, der formåede at flygte og dermed overleve. De 3 af cubanerne nåede den chilenske grænse et par måneder senere med hjælp fra de to bolivianere. I Chile gav præsidenten, cubanerne asyl og kort efter blev de fløjet hjem til Cuba. De blev ledsaget på det meste af turen hjem, af den daværende præsident Salvador Allende. Allende, som senere begik selvmord eller blev myrdet af en USA-støttede militærkup i Chile.
De to bolivianere vendte hjem til Bolivia igen, hvor de ca. 2 år senere blev dræbt af den bolivianske hær. I dag er der mange forklaringer på, hvorfor tingene gik så galt, og der er mange skrøner! Jeg tror, at det, der gjorde udfaldet var, at den bolivianske hær ved et uheld fandt Tanias bil, hvor hun opbevarede alle de dokumenter og kort over de skjulesteder guerillaen havde.
Efter denne ulykke, begyndte den virkelige nedtur for Ches revolution. Tania arbejdede som spion i La Paz og havde i næsten 3 år infiltreret de højeste cirkler med stor succes. Det betyder, at mens Che forsøgte at starte en revolution i Congo, var arbejdet med at starte en revolution i Bolivia i fuld gang. Det var en omfattende plan, der var sat i værk, og med det i tankerne, forstår jeg nu, hvorfor USA var bange for denne mand. Især når vi ser tilbage på, hvordan verden var dengang. Den Kolde Krig var meget til stede og over vores hoveder var der en konstant trussel om atomkrig på tværs af kontinenterne – 3. verdenskrig – The end of the world!
Vask dine synder væk
Da jeg stod ved det nu nedlagte vaskeri i, Valle Grande, hvor Ches døde krop blev vist frem, kunne jeg ikke holde mine tårer tilbage. Ligegyldigt, hvordan jeg vender og drejer hele denne affære og dens kontekst, er min sympati er med dette fantastiske menneske. Et menneske, der havde en drøm om frihed for de undertrykkede -og fattige mennesker rundt om i verden. Han var ikke en perfekt mand og hans ideologier var ikke altid mulige at udføre i praksis. Noget, der har også har slået mig, når jeg iagttager de mange såkaldte “revolutionære bevægelser”, f.eks., RAF og AQ, -og hvordan de forsøger at “ændre” verden med deres forræderiske terrorhandlinger og kidnapning af uskyldige mennesker.
Den måde, de har holdt verden fanget med deres trusler af vores frie verden og deres ynkelige forsøg på at gøre alle bange for simple ting som, at gå ud på gaden, tage et tog eller et fly fra a til b. Det er den slags syge adfærd, der gør forskellen mellem Che Guevara og de fleste af de andre såkaldte “frihedsbevægelser”. Che støttede ikke terroraktioner, fordi han ikke ville have uskyldige mennesker blev dræbt på grund af andres kamp. Ligesåvel var han en stor modstander af kidnapning og andre grusomheder. Det er derfor, han har min sympati. Efter at have lært så meget om Che og de forskellige terrorbevægelser, der opstod i Europa efter hans drab, som udnyttede hans omdømme og opofrelse, må efter min mening, har ført til, at Che vendte sig i sin grav på grund af deres dumme grusomheder.
Ches ide var at bygge en guerilla hær op med de undertrykte bønder og derfra starte en række strategiske operationer mod militæret – altid gemme sig fra den undertrykkende magt og militæret. Lokke dem i snedigt udførte baghold, hvor 10 guerillaer kunne vinde over 100 eller flere soldater. Det skulle så lede til skabelsen, af de bedst mulige omstændigheder for opstanden og opbakning fra resten af befolkningen, der ved hjælp af demonstrationer og strejker tilsluttede sig kampen mod deres undertrykkere og diktatorer. I sidste ende var det tanken at folkeopstanden og kampene med militæret ville få militæret til at miste modet og til sidst fordrive diktaturen. Det er, hvad der skete i Cuba, men denne situation var meget unik og fremgangsmåden viste sig at være en katastrofe i Bolivia.
Hvorfor virkede hans teori ikke?
Set i bakspejlet er det let at forstå hvorfor. Faktum er, at bønderne allerede havde fået tildelt deres eget stykke jord under en tidligere jordreform og på samme tid truede den Bolivianske hær dem. De fik besked på at de ville dræbe dem, der hjalp guerillabevægelsen. Og samtidigt tilbyder de dem en omfattende belønning, hvis de alarmerede hæren, hvis de så guerillaerne. På det tidspunkt var den bedste base for Che Guevara heller ikke i området Santa Cruz, som han besluttede, på baggrund af klimaet var det samme som i, Sierra Maestra, Cuba, hvor de indledte den cubanske revolution. Den mulighed var i stedet for i den nordlige del af Bolivia – i La Paz. Her strejkede og demonstrede minearbejdere mod diktaturet, der efter manges mening dengang var “forklædt” som demokratisk.
De var på nippet til en vaskeægte opstand. Alt, hvad de behøvede var nogen til at antænde lunten. Af ukendte grunde ignorerede Che den mulighed. I stedet forsøgte han at slå sig sammen med, Mario Monje, som var den lokale leder af det kommunistiske parti. Det viste sig, at han handlede på direkte ordre fra Sovjetunionen. Che og Sovjetunionen var ikke de bedste venner på det tidspunkt, og det endte med at Monje begik et reelt bagholdsangreb på Che Guevara, fordi de ikke kunne blive enige, hvem der skulle lede den revolutionære hær.
Jeg håber du ser billede jeg maler nu og forstår bare lidt af den bagvedliggende komplekse situation. Tænk sig – alt dette på grund af én mand. Det er grunden til at myten om Che Guevara fascinerer mig så meget – og det var mit grundlag for at tage på på denne tur, for at se og opleve de steder med mine egne øjne.
Hans sidste ord
Efter en lang dag med start fra tidlig morgenstund var jeg afsted mod den første del af turen fra Samaipata til Valle Grande, Ankom min chauffør, Napo og jeg til La Higuera sidst på eftermiddagen, hvor jeg ville tilbragte natten i et lille hyggeligt hotel ejet af to ældre franske hippier. Mens vi ventede på middagen gik jeg op til den gamle skolebygning, hvor Che tilbragte sin sidste nat i live, før han brutalt blev skudt ned på tæt hold. Ifølge historiebøgerne var hans sidste ord: “. Jeg ved, du er her for at dræbe mig, skyd mig din kujon, du kun kommer til at dræbe en mand!” Med disse ord, var det farvel og afslutningen på Che Guevaras liv. Med hans død håbede det bolivianske regime (og højst sandsynligt også CIA!), at det ville slutte den levende myte, de havde jagtet rundt om i verden i så mange år. Men de tog fejl og den bølge af reaktioner der ramte dem efterfølgende må have givet dem en sur smag i munden.
Så snart nyheden Che Guevaras død ramte de forskellige, opstod der talrige demonstrationer og verden blev pludselig vidne til alvorlige stigninger i terror organisationer som bl.a. RAF. Selv herhjemme, opstod Blekingegadebanden i kølvandet på Ches kamp. De byggede noget af deres ideologi på dem, der kom fra Che Guevara. Historien om Blekingegadebanden var ikke så voldsom som for eksempel RAF. De fokuserede på røve banker efter et fejlslagent og amatøraftigt forsøg på at kidnappe en velhavende person. De skiftede spor og efterfølgende lykkedes det dem at arbejde undercover i mere end 20 år, før et af gruppens medlemmer blev involveret i en fatal bilulykke der første til at politiet opdagede, hvem der havde stået bag nogle af de mest spektakulære bankrøverier for den tid.
Under et af deres røverier dræbte de en uskyldig politimand, men den dag i dag er ingen af medlemmerne blevet dømt for mordet på den uskyldige politimand. Ligesom RAF blev Blekingegadebanden også uddannet af Islamic Liberation Movement, som de gav deres udbytte fra røverierne; som støtte til deres “revolution”. Nogle historiske rygter anslår at de angiveligt også har krydset kortvarige spor med Carlos, også kendt som Sjakalen.
Myten lever stadigvæk
Nu næsten 50 år senere, lever myten om Che Guevara stadigvæk. I dag er der rigtig mange mennesker der kapitaliserer omfattende på hans legende. Nogle gange er det med en gyldig grund, som når den venlige ældre dame i La Higuera, kun iført et par simple sandaler på sine fødder, der guider mig på en to-timers vandretur gennem den fugtige og ugæstfri jungle for 7 US $, for at jeg kunne se stenen, som Che gemte sig bag i et forsøg at undgå den tunge regn af kugler da soldaterne opdagede. Hans riffel var blevet skudt i stykker, og han havde kun sin pistol tilbage at forsvare sig med. Han forsøgte at beskytte sine venner ved at komme frem, da to soldater nærmede sig, med kommentaren: “Jeg er Che Guevara, jeg mere værd levende end død for jer!”.
Desværre var det forgæves, fordi de endte også med at blive fanget og skudt. Navnet La Higuera betyder figentræ, som der er mange af i byen og området. I dag er den stadigvæk meget lille og fattig som dengang, men den er helt sikkert et besøg værd. Folk er meget venlige og byder dig velkommen til deres lille del af Ruta del Che. Der er et vandrehjem og et hotellignende bed & breakfast. Og så er der en lille lokal bar/købmand. Her mødte jeg to argentinere, Gonzales og Augostino. To unge mænd på 24 år. Nysgerrige efter at se og opleve Sydamerika på egen hånd. Deres budget er stramt, og de ville hellere møde nye mennesker end at se alle turiststederne.
For dem handler det om at møde deres naboer og se, hvordan de bor og arbejder. Ligesom mig. Det endte med at blive en lang snak om Sydamerika, Che Guevara og det at rejse. Gonzales fortalte mig, at efter hans opfattelse ville Che har tilsluttet hvilken som helst ideologi på det tidspunkt, så længe det handlede om at hjælpe andre i nød. Den omstændighed, der gjorde at han endte med at tilslutte sig den cubanske revolution, var en simpel resultat af tilfældige møder, som formede resten af Che Guevara liv, der sluttede i Bolivia den 9. oktober 1967. I modsætning til de fleste af os, vil hans tanker og ideer forblive i live længe efter hans død.
Enden er nær
Jeg er glad for, at jeg nåede mit mål og dermed fik fuldført den cirkel, der startede for mange år siden i en biograf hjemme i København, hvor jeg for første gang så filmen, The Motorcycle Diary. På det tidspunkt vidste jeg intet om Che Guevara. Jeg havde set ikonet, men jeg kendte ikke historien bag. Det gør jeg nu, og en lang rejse har nået sin afslutning. Foran mig ligger nogle små rejser rundt i Bolivia, før jeg rejser til Cuzco og Lima for at besøge nogle gode venner fra de sidste to ture her i Sydamerika. Jeg mangler de sidste to opskrifter -og portrætter til bogen. Derfra er det afsted til Los Angeles og tilbringe næsten to måneder for at besøge mine venner i det fantastiske land. Det bliver et glædeligt gensyn, som jeg ser meget frem til.
Ciao
/Mike