Dorthe, tænkte jeg. Hun havde ikke kunnet fordrage mig fra dag ét af. Chefen sad og remsede alle undskyldningerne op for at de nu ville afskedige mig. “Jeg vidste ikke at jeg var mødt beruset op på arbejde ved flere lejligheder” svarede jeg. “Tømmermænd muligvis, men det er vist ikke forbudt” “Øh, næh det, øh … ” Morten vidste ikke, hvordan han skulle håndtere situationen og HR-chefen begyndte at tude. “Jeg syntes bare det er så synd. Du er altid så fuld af begejstring og positiv. Og det kan jo være svært at finde et nyt job.”

“Ved du hvad. Bodelingen mellem min ekskone og jeg er faldet på plads. Jeg har rigeligt med finanser og efter min tur til Paris, har jeg fundet ud af at jeg vil skrive en kogebog, og rejse tilbage til Sydamerika” “Paris, øh jeg troede du var i Holland.” Spurgte Morten undrende. “Ja, der startede jeg også, men så tog vi et smut til Reims i champagnedistriktet … og ja så endte jeg af muntre omveje i Paris” “Nåh … ”

Et øjeblik sad vi og kiggede på hinanden, uden at nogen havde lyst til at sige de sidste ord. “Du får løn for resten af maj måned og hele juni” Det var Morten, der prøvede at lette den trykkede stemning. “Fint, skal vi så ikke bare få sagt farvel? Jeg går udfra, at jeg får tid til at tømme mit skrivebord?” Alle tre rejste sig op og gav hånd. HR-chefen tudede stadigvæk, mens Morten prøvede at finde den rigtige grimasse. Jeg gjorde intet for at gemme mit smørede smil. Jeg havde fået det næsten som ville og samtidigt havde jeg genvundet min frihed. Jeg var klar til at forlade den fædrende virkelighed, igen.

Min mission stod lysende klart. Jeg skulle på jagt efter lykken. Et sted derude måtte den findes …