De høstede i dag. Kornet blev brutalt og metodisk mejet ned og pakket i rektangulære baller.

Jeg fik sovet lidt. Vågnede efter klokken 16. Rundt på gulvet, smagte lidt på fortabelsen indtil min hånd instinktivt søgte op mod min næse. Den duftede stadigvæk af dig. Kaffe. Mange bitre kopper senere. Der er fandme langt til Nyborg fra Bagenkop og endnu længere væk til Copenhagen. Jeg ved ikke, om jeg kan håndtere det faktum at rejsen, helt naturligt, har et indlagt stop i min fødeby, inden jeg finder vejen hjem …

Kæreste? Det ord dækker slet ikke nok over alt det du er. Du er Karen, Du er menneske, Du er kvinde, Du er mor, Du er nogens kone, Du er min Muse, Du er min elskerinde, Du er min Vin, Du er min lyksalighed … Du er så mange ting, som jeg slet ikke har fundet ord til endnu … Jeg føler ingen jalousi. Der er to parallelle universer, der må lære at køre en anelse asynkront, sammen. Et med dig og mig som kærester (i mangel af et bedre ord). Og et med dig og Søren og Ea. Jeg ved ikke hvorfor, men af uransalige årsager giver det mening … det må det gøre … det siger mit instinkt mig.

Det er de andre, der er bange for at turde livet … ikke mig … ikke dig …

Jeg længes