Mød Heisenberg. Denne lille lette delikate italienske sag er fra 1963. Det er en Olivetti Lettera 32. Også kendt som reportermaskinen. Den oser af medrivende rapporteringer fra krigszoner og støvede nørdede afhandlinger skrevet i tusmørkets skumle kamre. Og så er den nummer 2 på min top 3 liste.
Den er bygget op omkring en ramme lavet af aluminium. Hvilket betyder at vægten er væsentlig reduceret. Den er designet af Marcello Nizzoli, og er efter min mening en af de smukkeste skrivemaskiner der nogensinde er designet. Det er særligt i denne periode at der sker en kæmpe udvikling indenfor skrivemaskiner.
IBM er på daværende tidspunkt i fuld gang med at overtage markedet med deres kuglehovede-teknologi, som vinder større og større indpas, samtidigt med at computeren så småt dukker op i kommercielt øjemed. I Serien Mad Men får man som seer, ved siden af kernehistorien, et rigtigt godt billede af den udvikling der sker i de år, hvis du som jeg kender til den spændende tid. Det er to årtier, hvor der indenfor skrivemaskineverden er en lang og pinefuld kamp for overlevelse i fuld gang. De forskellige producenter er begyndt at opkøbe hinanden. Olivetti er særlig aggresiv med en strategi, hvor de beholder opkøbte navne som bl.a. Underwood. De udvikler et standarddesign som de bagefter skamløst, bruger til de forskellige brands. Det vil jeg fortælle mere om i anden artikel.
Lettera 32 markerer også det absolutte højdepunkt for skrivemaskinens udvikling. De følgende år går det hurtigt ned af bakke, plastik vinder frem i en langt højere grad. Det bliver et krampagtigt forsøg på at fastholde kunderne. Vægten skal ned og produktionsomkostningerne presses til et absolut minimum, hvilket betyder at kvaliteten daler.
Hvis man kender lidt til begrebet produktlivscyklus, kan der skrives lange afhandlinger om dette fænomen, der også markerer et vigtigt højdepunkt i den industrielle tidsalder. I det efterfølgende årti sker der en kæmpe revolution i udviklingen af computeren. Det ender med som vi jo ved i dag, at computerbranchen gennemgår en næsten identisk udvikling på kun 30 år. Noget man inden for skrivemaskinebranchen brugte mere end 100 år på. De få skrivemaskineproducenter der er tilbage på markedet, ender med at producere computere og printere efterhånden som markedet ændrede sig.
Jeg bruger primært Heisenberg til at skrive breve, korte historier og til at arbejde på en digtsamling der hedder: Livet Boner Ud. Det er et lille hyggeprojekt, hvor jeg har indsamlet en masse forskellige boner fra f.eks. restauranter, supermarkeder, kiosker og taxaer. Først bliver jeg inspireret af posteringerne på forsiden og bagefter skriver jeg et lille digt eller morsom fortælling bagpå bonen.
Du vil bemærke på billederne at tangenterne rammer mere “vinkelret”; end som nævnt på min gamle Remington. Det betyder at den er meget nemmere at skrive på, og du vil hurtigere kunne tilegne dig 10-finger teknikken. Designteknisk kan der også spores visse ligheder med mere nutidige produkter … ingen navne nævnt! Heisenberg er nummer to på min top-tre liste over de skrivemaskiner jeg foretrækker. Den er samtidigt mit bedste køb. Jeg fandt den til 150,- i den blå avis, hvor prisen normalt nemt kan snige sig over 1000,-
Og nej den er ikke til salg!