Mød Scarlet Johansson, der er nummer tre på min liste. Det er en Olympia SM3 fra 1955.
Den er fra tiden lige efter 2. verdenskrig, hvor brugen af runde knapper på tastaturet har udviklet sig til det design du kender fra mange computere i dag. Olympia-fabrikken lå oprindeligt i byen Erfurt, i Østtyskland, der efter krigens afslutning blev besat af Sovjetunionen.
Historien jeg har fået fortalt er, at de fleste originaltegninger efterfølgende blev smuglet ud så produktionen af Olympia kunne forsætte på en nyopført fabrik i Vesttyskland. I Østtyskland forsatte man produktionen under det nye navn Optima.
Derfor kan man den i dag opleve to næsten identiske udviklingsprocesser, når man sammenligner Optima og Olympia. Indmaden er på daværende tidspunkt blevet næsten identisk for alle skrivemaskiner. Forskellen ligger i udformningen af den udvendige skal, der holder på den indmad, der kan producere de værdifulde ord. Selv keyboardtasterne fulgte den samme udformning med “fede” høje knapper, med enkelte producenter som Olivetti, der gik deres egne designveje, der for knappernes vedkommende gav et lettere og dermed svævende udtryk. Det kan være fristende at tænke tanken; at de var datidens svar på Apple. Hvis du for en stund tager de nørdede briller på, kan du se, hvor Apple muligvis har fundet inspirationen, til deres nuværende tastaturdesign.
Nu, hvor alle brugte de samme patenterede standard-elementer, var der brug for at “låse” kunderne til et bestemt brand. Det gjorde man ganske snedigt ved, at den enkelte producent havde sin egen specielle holder til farvebåndet og med bittesmå variationer af bredden på selve farvebåndet. Det medførte at et farvebånd fra en Olympia ikke umiddelbart kunne overføres til f.eks. en Smith Corona. Der var også forskellige standarder på farvebåndet i forhold til de skrivemaskiner, der blev produceret til henholdsvis det amerikanske- og det europæiske marked. Hvis du nogensinde har undret dig over, hvorfor der er forskel på farvepatronerne til de forskellige printere, så har du nu en forklaring på, hvorfra den galskab stammer.
Olympia SM3 er en rigtig arbejdshest. Den er robust bygget med et elegant tvist og vil uden tvivl kunne overleve en atomkrig. Det er tysk kvalitet når det er bedst. Den repræsenterer også et vigtigt mellemstadie før brugen af aluminium og plastik for alvor tog over. Vægtmæssigt er den på niveau med min gamle Remington. Der følger en lækker kasse med, som viser hvordan nye teknikker er opstået til at forme træ med. Og hvor det førhen var standarden at beklæde den rå trækasse med en form for “læderbetræk” var man nu gået over til at sprøjtemale overfladen. Det åbnede op for nye måder at “designe” den personlige skrivemaskine på. Helt typisk i tidsånden, kunne man nu også få produktet i flere moderigtige farver.
SM3 har også figureret i et afsnit af Mad Men, hvor Don Draper hiver den frem fra gemmerne hos ham selv, og bruger den til at skrive et personligt manifest, der skal forandre verden. Lyden af SM3 er den der kommer tættest på lyden af en “ægte” skrivemaskine. Man kan høre når tasterne bruges uden at den larmer for meget eller for lidt. Ding oplevelsen er helt i top, og jeg oplever tit når jeg har den med ude og skrive på café; at tjenerne tror at køkkenet har mad klar.
Maskinen er spækket med smarte og “moderne” features. F.eks. er den født med “lineal” og et hul til blyanten, så man kan tegne linier vertikalt og horisontalt. Du har også mulighed for at sætte flere faste marginer. Det administreres på bagsiden af bæstet. Personligt har jeg aldrig fundet nogen grund til at afprøve funktionen, men det så smart ud i den brochure, jeg stødte på sidste gang jeg var i USA. Scarlet oser af nostalgi og er en ren fornøjelse at skrive på, men som en elegant skrøbelig kvinde skal hun kæles for på en skånsom og blid måde, ellers bliver hun vred på papiret …