Der var noget tankevækkende ved pludseligt at blive opmærksom på den bevidsthed, der var opstået af at hive mig selv ud af ligningen. 

Nu var jeg blevet til en observatør, der kunne bruge dagen lang på at iagttage de biologiske mønstre der udspillede sig foran mig. Det eneste jeg skulle var at befinde mig et tilfældigt sted og kort tid efter ville der opstå en hændelse, som jeg af uforklarlige årsager blev indraget i.

Oplevelsen ville blive forstærket, hvis jeg var i påvirket tilstand. Jeg var blevet til et sansende væsen, der fandt nydelse i at betragte og deltage i galskaben ingen ville kendes ved. Der var et vanvid, der drev os mennesker rundt og rundt. Forvirringen var komplet og dog alligevel forsatte festen ufortrødent.

Min vilde nytårsfest; med forårsruller og vingummibamser, havde ledt mig på sporet. Turen i maskinrummet hos Alpha Data, havde lært mig at i virkeligheden var alting i Beta. Det var et vink med en vognstang at opleve de her stakkels væsner, der som stavnsbundne trælle, febrilske rendte rundt efter direktørens pibe.

Grundlæggende anede han ikke en skid om programmering. Han var oprindeligt uddannet læge og havde lånt et par bøger om programmering på biblioteket i slut 80’erne. Og fordi der var penge i skidtet, havde han fået raget en position til sig. Han havde tilranet sig en magt som han basalt set ikke havde fortjent.

At firmaet overhovedet havde overlevet overgangen til det nye årtusinde, skyldes udelukkende en lille gruppe dedikerede medarbejdere, der havde fået krammet på direktøren, fordi de kunne noget han ikke selv var i stand til at løse.

Med årene var systemet blevet så kompliceret, at den eneste løsning syntes at være at forsætte til den bitre ende. Uforagtet om det reelt gjorde noget gavnligt for menneskeheden. Det handlede om offentlige midler og at få raget til sig, før konkurrenterne løb med en større bid af kagen.

Så længe de kunne blive ved med at bilde kunderne ind, at deres system var det bedste på markedet, var deres lykke gjort.

Uanset om det virkede eller ej.