Vækstens vælde

Siden jeg sidste år begyndte at opleve Sydamerika selv, er mange tanker løbet igennem mit hovede. Jeg har stadigvæk en stærk social Indignation og er harmfuld over den måde vi behandler de svage på. Når jeg betragter mig selv, oplever jeg mig som en en ressourcestærk person. Nogen gange føler jeg, indbildsk måske?, mig også som en del af de svage.

Måske det skyldes at det er hvad jeg selv kommer fra? Mine tanker og min ideologi er gået fra ræverød til noget udefinerbart, noget jeg er ved at sætte ord på. Noget der kommer til at tage tid! Siden mine første erfaringer med Sydamerika og særligt, Argentina, er jeg blevet opmærksom på de store forandringer, der foregår her på kontinentet. Hvor det for en del år siden var, Argentina, der var blandt de rigeste magthavere og økonomier – og det var de omkringliggende lande, der lå under for imperialismens undertrykkelse. Er det hele så småt ved at vende for alvor, med Brasilien helt i front!

Her ser man for alvor, hvordan fordelingspolitiken har bragt penge og velstand til den hastigt voksende middelklasse.

Min ven Leonardo bor med sin kone i et typehus. Det er state of the art. Det er lyst, imødekommende og med vandfilter. Der er stort køkkenalrum. To soveværelser, 1 toilet og et badeværelse – og en lille have med lidt grønt græs. I haven er der plads en grill, tørresnor og god bunke planter – og måske enda et lille træ.

Med lidt snilde kan man sagtens sidde 15-20 mennesker og deles om et måltid mad og en god fest.

Symbolet på den middelklasse må være indhegningen og det checkpoint man skal igennem for at komme ind til leonardo og fruen. Det er sikkerheden der kommer først og man er ikke i tvivl om det, der er vigtigt for Brasilianerne. Bare slå ind på en tilfældig nyhedskanal. Der er konstante og alenlange “live” rapporter fra “the actual crime scenes” hvor de tilfangetagne forbrydere bliver vist frem til offentligt beskuelse og hån. Der sidder en bandit iført håndjern med hænderne på ryggen, mens spotlyset fra kameraet filmer ham – se det er reality TV i højeste potens!

De sidste 3 måneder har været en øjenåbner i den grad! Først i Buenos Aires, hvor man virkelig kan se, hvor galt det står til med økonomien, senere i Uruguay, hvor tingene er lidt bedre. Folk har lidt flere penge mellem hænderne, virker generelt mere glade – stadigvæk bindegale på den fede måde som Argentinerne – Men den største forskel er åbningen ud mod den globaliserede verden. Flere taler engelsk og jeg oplevede en generel større optimisme for fremtiden og en glæde ved livet lige nu.

Og nu, hvor jeg er begyndt på mit næste stop på vej til Sao Paolo, er det gået op for mig, hvor gode fremtidsudsigter Brasilien har. De Brasilianere jeg har mødt indtil nu har været fantastiske, vejene er rigtig gode og en tur i supermarkedet afslører hurtigt, at her flyder pengene i større grad. Et godt eksempel er når man køber en pakke med skiveskåret skinke. Her er skiverne dobbelt så tykke som dem man finder i Argentina og Uruguay. Ting smager af mere generelt (dog ikke øllet!) og udvalget af oste er fænomenalt selvom det er domineret af Europæiske. Der er hele sektioner kun til økologiske varer og så er der et større fokus på sortering af affald – Der er skraldespande overalt og du ser ikke skrald flyde på gaderne i samme omfang som I andre steder i Sydamerika. Det kan selvfølgelig godt skyldes at Brasilianerne generelt bare opfører sig bedre, men jeg tror nu at der er en sammenhæng mellem velstanden i et samfund og det man prioriterer sine penge på.

Ikke at Brasilien er et perfekt land, men fra min synsvinkel er der ingen tvivl om at det går rigtig godt – og det til trods for de kritiske og formanende røster, der også lyder fra mine Brasilianske venner. F.eks. at de tvivler på at det kommer til at gå lige så godt, når hele byggeboomet i forbindelse med VM og OL er overstået og folk igen står uden arbejde.

For mig er det under alle omstændigheder meget spændende at være her lige nu og opleve den optimisme som man ikke kan undgå at bemærke – og det bliver med garanti en god kontrast at have i bagagen når jeg engang i det nye år lander i Bolivia.