Den eneste ting jeg havde planlagt for min tur til Sydamerika var turen til Machu Picchu via Inkastien.
Det betød at jeg skulle et smut forbi Cuzco og gerne et par dage før for at vænne mig til højderne. Cuzco i sig selv er også attraktivt for mig, fordi Che Guevara skrev meget om byen i sin berømte dagbog, der for nogle år siden blevet filmatiseret med titlen: Motorcykel Dagbog.
Med influenza blev det for mit vedkommende dog mest i den kulturelle del af byen som jeg besøgte, men det er også her du ser byen bygget ovenpå de gamle inkabygninger. Efter en tur på 12 timer med bussen fra Arequipa landede vi om morgenen den 29 juni. Herfra tog vi udfordringen op og gik op til vores hostel. Oprindeligt havde jeg booket en seng på Loki Hostel, men efter den gode oplevelse med Wild Rover i Arequipa besluttede vi os for at crashe festen hos Irerne. For mig som Fynbo har jeg lært at jeg har meget til fælles med Irer. Vi har det samme sindelag og generelt er vi fredelige -meget kan klares over en kold øl, men vi har en grænse! Ikke at der er sket noget, men I kender mig jo.
Det blev til et par fantastiske dage inden jeg skulle begynde min rejse gennem Inkastien – og jeg fik også besøg af doktormanden der fyldte mig op med medicin, til at slå min infektion ned. Samlet pris: 600,- godt at man har en rejseforsikring!
Oprindeligt hedder Cuzco, Quechua og oversat betyder det noget i retning af Sten af Ugler, hvilket også går igen mange steder i stensætningerne. Oprindeligt blev området beboet af Kilke kulturen, der indtog området omkring år 900, indtil Inkaerne begyndte at overtage området ca. 200 år senere. Cuzco var hovedstaden i Inkariget frem til dets afslutning i 1532.
Her i Cuzco er det bl.a. interessant at se på hvordan de bygger deres huse her. De bruger selvfølgelig beton som mange andre steder i verdenen, men primært bruger de “mursten” der er lavet af tørret ler med en form for græs, til at holde på det hele. Uden på det pudser de et lag af ler og maler med naturlige farver. Hvilket gør det til en meget speciel arkitektonisk oplevelse at se bygningerne, og særligt når man ser dele af de gamle inkabygninger virke som fundament.
Maden blev der også tid til at lære mere om. Peruviansk madkultur er idag en meget blandet hybrid fordi de udover deres egen oprindelige; og den spanske, også er præget af særligt kinesiske og japanske immigranter. Umiddelbart lyder det spændende og et typisk måltid består af en form for suppe af lokalt dyrkede ingredienser, blandet med japansk og kinesisk kogekunst. Til hovedret får man typisk ris, pomfritter (mærkeligt nok), Udkogt kød og en bunke udkogte grøntsager. Grøntsagerne er oftest gulerødder, blomkål, broccoli, asparges og måske lidt løg. Som sådan et hæderligt og ærligt måltid, der gør dig mæt. Et meget bondsk måltid.
Før min rejse hertil havde jeg som tidligere nævnt hørt meget godt om maden, men den oplevelse har jeg altså til gode endnu. På trods af at de dyrker 3000 slags kartofler i Peru har jeg endnu kun oplevet tre slags; Bagekartofler, almindelig spisekartoffel og sød kartoffel, der ikke er en kartoffel.
Udvalget af retter med linser, bønner osv. som jeg ofte har hørt om at de eksperter i at bruge i Peru er jeg endnu ikke stødt på. Men supermarkederne bugner af mange forskellige slags så hvem ved. Mine oplevelser med krydsningen mellem det peruvianske, kinesiske og japanske køkken er noget jeg endnu ikke helt ved om det falder i min smag. Og ris og pomfritter til hvert eneste måltid er altså ikke min kop te.
På turen til Machu Picchu har vi vores egen kok med og jeg håber at han kan bidrage positivt til min oplevelse. Et måltid koster typisk mellem 10 og 30 kroner – desværre har jeg ikke oplevet så mange hostels i Peru, hvor man kan kokkere selv. Til gengæld har de alle et fornuftigt køkken med international mad til kræsne sjæle- og til anstændige penge.
Til at starte med troede jeg at Cuzco lå i ca. 1800 meters højde, men efter besøget af doktormanden, fik jeg svaret på mine problemer med den tynde luft. Cuzco ligger i ca. 3500 meter højde og med gamle biler og udstødningsgasser bliver det hurtigt en udfordring at få vejret. Jeg glæder mig til at komme op i bjergene og den friske luft i morgen tidlig.
/M