Jeg lever

Hvor jeg får energien fra ved jeg ikke, men det er fænomenalt at være så fri til at gøre, hvad jeg har lyst til. 

Hver eneste dag vågner jeg op med det største smil på læberne og er klar til at møde dagens oplevelser.

En typisk dag for mig er at jeg står op og dyrker lidt yoga, spiser en god morgenmad og derefter ud og gå en lang tur rundt i byen. Undervejs skyder jeg en masse billeder og køber en masse dejlige grøntsager og nogen gange lidt kød. Herefter er det tilbage til PAX og kokkere.

 

polser

 

Her på PAX er mine eskapader i køkkenet blevet det store samtaleemne og alle kommer forbi for at dufte og smage på min mad. Nogen bliver inspireret til at deltage i madlavningen og vi får talt om de basale elementer, der skal til for at lave et godt måltid. De fleste ender med selv at prøve sig frem i køkkenet … og jeg skal altid smage på deres mad; fordi de vil gerne have at jeg kan lide det. For mig er det så spændende at kunne viderebringe min viden om madlavningens kunst, og det er meget bekræftende at smage og opleve, hvordan de andre finder glæden ved et hjemmelavet måltid mad. Jeg får så meget ros at det næsten er ved at være for meget af det gode, fordi for mig er det jo bare et måltid; der skal give mig god energi til at møde dagen.

 

gront-1

 

Som i nok kan læse har jeg fundet noget her, der giver mig en stor glæde i livet og jeg er meget taknemmelig for, at det jeg har at bidrage med i livet kan berige andre menneskers liv. Jeg kan med stolthed i stemmen sige at jeg er lykkelig -og jeg har aldrig før i mit liv følt mig så meget i live som lige nu og her. Hver dag bringer mig et sus af glæde og gode minder og de mennesker jeg har været så heldig at møde på min vej mig værdsætter jeg meget. Livet på landevejen er den bedste måde at leve på, fordi jeg tvinger mig selv til at være i kontakt med mig selv og mine omgivelser; ellers klarer jeg den ikke.

 

hundelufter

 

På mandag starter jeg på spanskkursus så jeg kan lære at konversere med de lokale. På lørdag skal jeg til eksamen, fordi personalet her på PAX har spurgt mig om jeg vil stå for at arrangere maden til en grillfest for personalet og de andre drømmere. Menuen kommer til at bestå af en masse forskellige udskæringer af kød og pølser. Til kødet skal vi have nogle gode kartofler og en frisk salat … og jeg skal forsøge mig med min version af chimichurri. Jeg håber den falder i god jord og at jeg gør det rigtigt nok; men når jeg kan koge ris som en kineser falder på halen over må jeg have fat i noget rigtigt.

 

gadebillede

 

Når vi rammer lørdag om 8 dage går min tur videre mod El Calafate. Det er blevet tid til at se gletchere og mærke kulden på min hud igen.

Livet er sku fantastisk så se at komme ud og opleve det inden det er for sent, men inden da så brug lige et par minutter på at nyde mine seneste billeder ?

 

los-barrios

 

skygge1