Så oprandt dagen endelig, hvor jeg skulle nå i mål.
Klokken 03.30 om morgenen blev vi sparket ud af den våde sovepose og efter en hurtig pandekage var vi femten minutter senere, på vej mod det sidste checkpoint. Kl. 05.00 åbnede de for porten og et kvarter senere var vi afsted. Foran os ventede en times vandring til Solporten, som er det første stop inden man ankommer til Machu Picchu.
Før vi kunne komme til Solporten skulle vi dog lige krydse “The Gringo Killers” som er de 50 værste trappetrin du overhovedet kan forestille dig. Hvert trin er 40-50 cm høje og kun 15-20 cm dybe. Det er ikke for sjov skyld at de har fået det navn. Efter The Gringo Killers skulle vi lige forsætte 15 minutter mere opad, men så ankom vi også til Solporten.
Efter 3 dage med konstant regn var det dejligt med tørvejr til en forandring. Desværre var det så overskyet at vi ikke kunne se Machu Picchu så efter et kort stop begyndte vi vores nedstigning til hovedværket. Undervejs fik vi set to andre ruiner, hvoraf den ene var til ofringsceremonier. Jeg må indrømme her at jeg var for træt og udmattet til at følge med. og lytte til vores guides spændende fortællinger om ruinerne.
10 minutter senere ankom vi endelig til vores rejses mål – og hvilken oplevelse. Selvom det stadigvæk var overskyet var det fantastisk at ankomme til Machu Picchu. Efter at have set så mange billeder af det, var det endnu mere fænomenalt at opleve det i virkeligheden.
Efter så mange dages vandring er man fuldstændig blæst i bøtten og enhver tanke om at foretage sig noget som helst er så fjern, men alligevel fik jeg taget mig sammen og set på herlighederne. Der er så mange tanker, der er gledet gennem min hovede efter min tur derop og jeg kan fortælle mange spændende ting om det, men jeg orker simpelthen ikke nu. Så den fortælling må I have til gode ved en senere lejlighed.
Håber alt er vel derhjemme … nyd billederne.
/Mike















