Så kom vi endelig rigtig afsted. Efter i snart to måneder at have rejst rundt i Argentina og Chile med og uden Erik er vi på vejen igen. Efter en overnatning hos Ivan (Ventana Sur) i Santiago hoppede vi på et fly mod Lima. Her  blev det til en heftig aften i Loki baren. God mad, drikkevarer og rigeligt med plads … men det er et stort Hostel – så husk det hvis din vej falder forbi.

 

 

Dagen efter tog vi med en bus ud i det grå for nu var det på tide at se det rigtige sydamerika. For alvor opleve hvor beskidt, larmende og nedslidt det også er. Efter 5 timers køretur med bussen landede vi i Ica og fandt den mindste taxa der i et hæsblæsende og vanvittigt tempo bragte os til Huacachina.

Huacachina er en lille oase der ligger i yderkanten af en kæmpe ørken. Her kan man foretage sig mange ting. Bl.a. se fosiller af kæmpehvaler. Man kan også hoppe på et faldefærdigt fly og se Nazca linierne. Og så kan man gøre som Erik og jeg … Man hopper på en Dune Buggy og låner et Sandboard. Så kører den vanvittige chauffør os igennem sandet for fulde blæs op af de stejle bakker og endnu hurtigere nedad igen.

Når så adrenalinkicket er tilpas overskredet stopper han på toppen af en meget høj “bakke” og siger; “Now it’s your turn to go down”. Efter et par gevaldige overvejelser fik jeg taget modet til mig og nedaf gik det i meget høj fart. Bedst som jeg troede at mit adrenalinniveau ikke kunne blive højere overskred jeg endnu en grænse. Puha det var fantastisk.

Efter en dag i ørkenen vendte vi tilbage til Dessert Night, hvor vi sov den første nat. Efter et par velfortjente sjusser pakkede vi gearet sammen og begav os atter afsted mod nye eventyr. Destinationen denne gang er Arequipa, hvor vi skal se dybe slugter, gamle Inkaruiner og andet gammel ragelse.